Goddag hos Johnni Buch

De andre i familien.

Vi er ikke en stor familie. Herunder kan du se hvem vi er

Noah-og-Camilla

Noah og Camilla.
Min ældste søn og svigerdatter. De blev gift på København Rådhus den 13. januar 2007. Mor og far til Karla. De bor i Brønshøj. Noah er uddannet ph.d på it-universitetet og arbejder med programering etc. Camilla arbejder i HK. Det er nogle pragtfulde mennesker - bymennesker. Og der er altid en soveplads hvis København skulle falde forbi min vej. Og lækre måltider er der også altid i Brønshøj.

anneogbjorn

Bjørn og Anne.
Min yngste søn og nyeste svigerdatter, men det gør ikke noget, de er lige så pragtfulde som de to ander. De er landbørn, som blev bybørn og mødtes og så valgte de igen at blive landbørn. Til stor glæde for min afdøde kone og mig, og Annes mor og far. De blev gift 1. september 2012, bor og stortrives på Bogø. Et stenkast fra mig. Bjørn er ingeniør og er fagleder for veje i Vordingborg Kommune, Anne kører til Greve hver dag og arbejder i Ilva (De har vist lige fået ny ejer). Bjørn fik navneforandring, da de flyttede til Byggemand Bjørn eller bedre kendt som Gårdmand Bjørn. De er forældre til Bastian og Luna - de søde unger. På Bogø er det for det meste Bjørn, som står for madlavningen, og sikke han kan.

merrry Merry.
Min kære søster fra Maribo. Hun er min støtte nu og har altid været der, når der har været behov for en snak og et kram. Dejligt. Hun er nu pensionist, men for hulen hvor har hun travlt og hvor rejser hun meget. Men det er godt nok, for der skal ske noget i livet. Det er for sent før du aner. Merry er mor til Kristoffer som kommer herunder.
kristoffer

Kristoffer.
Kristoffer er familiens håb inden for Musikken. Hør ham på Spotify, hvor hans band Machine har en melodi liggende. Han er i sommeren 2012 blevet færdig på DTU som ingeniør og arbejder nu med på et projekt, som jeg ikke er blevet helt klog på endnu. Men han er glad for det og det er det vigtigste. Han er aldrig bange for at tage guitaren og spille en sang. Bobo kaldes han af mine børnebørn, og de elsker ham over alt på jorden. Når Bobo kommer er der gang i den. Bobo er også ferm udi det kulinariske. Han bor på Nørrebro lige nu, men skal vist flytte nu, da det var en form for studielejlighed.

jan3

Jan.
Min bror Jan, som pt. bor i Grønland under nordlys og indlandsis. Det er hans valg. Jan er ikke så meget sammen med os, han kommer ikke tit på disse kanter. Han arbejder med børn i en bygd langt fra alfarvej.

Erik og Christian - ære være derets minde var sønner af Jan, men de døde i 2008. Herudover har han sønnen Rene Buch og sønnen Eik Daniel Bianco. Rene bor i København - Eik bor i Grønland. De to andre billeder er Jans børnebørn William og Phillip. Deres far er Rene og mor Kathrine Lange. De bor i København 

  william phillip

torben

Torben

"Min amerikanske bror" - Torben er far til Noah biologisk, hvor jeg føler mig som den psykiske far. Torben flyttede med Noah og Margit til Bogø i 1976, men i 78 tog han tilbage til USA og jeg kom ind i billedet da Noah var 2½ år og har set ham vokse op. Torben kom på besøg et par gange om året de første år og han havde vist også fortrudt, men det var for sent. Det snakkede vi om dengang og vi blev enige om at så var det sådan og at vi lige så godt kunne gøre det sammen som det nu kunne falde ud. Vi "blandede blod" - ikke rigtigt men mentalt og sådan er Noah vokset op med to fædre. Torben har fulgt os jævnt gennem årene og han ringede også forleden og trøstede mig i min svære stund. Så han skal med her på siden.

 

karin-og-wolfgang

Karin og Wolfgang

En gang for ca. 15 år siden dukkede Karin op i mit liv. Hun var dengang 55 år og kom og sagde, at vi var søskende. Hun bor sammen med Wolfi i Görlitz, som ligger i det gamle Østtyskland. Hun er miskendeligt af samme æt som os og det er min far Thorvald Paul Julius Buch, som lavede hende i 43 under krigen, hvor han arbejdede på restaurationsvognenen for Mitropa. Her mødte han en togstewardesser og de må have trængt til noget trøst i livet og fandt hinanden en stund under de slemme år.

Karin har ikke kunne komme ud og lede efter sit ophav under kommunismen, men senere lykkedes det hende så, via kirkebøger, præster m.v. at finde os. Det er jo ikke sporløs om igen, for jeg synes det er mærkeligt, men vi snakker da sammen i telefon, på facebook etc. Jeg har også besøgt hende en gang. Her så jeg en postkvittering med min fars underskrift, og det var den. Det har været hendes kendskab til sin far igennem 55 år. Hun vidste det - jeg vidste det ikke.

Jeg kunne også have bragt billede af min afdøde kone Margit. Det har jeg valgt ikke at gøre, hun må "leve" i tankerne og i de stunder hvor jeg mindes. Ofte cykler jeg forbi stedet, hvor vi "søsatte" hende.
Og så kunne jeg lægge billeder ind af min Far Thorvald Paul Julius Buch født 1917 død 1964 men det gør jeg ikke, jeg kunne også lægge billeder op af min mor Janina Wanda Buch Hansen, født Urbaniak, i Polen født 1922 død 2002, men det gør jeg heller ikke. Mindes dem bare lige her. Måske kommer der billeder på en anden gang. Og en hel det familie har jeg også haft i Polen, som er mit andet fædreland.