Goddag hos Johnni Buch

red dots picture300

Her vil jeg i ny og næ skrive om de tanker jeg får gennem livet, når jeg støder på noget, der sætter tanker igang. Jeg giver lyd på Facebook, når der er nyt indlæg.
hilsen Johnni

har du kommentarer, så send mig en mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

 

demonstration60001.03.2016
DEN FØRSTE FORÅSDAG
Så blev det forår igen og snart lokker skoven, stranden, marken, ja naturen igen til udendørsaktiviteter, men det vil snart blive noget anderledes at kommer derud. Vi har jo fået en landboreform, som sætter generationers arbejde med at passe på vore naturværdier, ud af kraft. Nu må der igen pløjes og sprøjtes helt op til vore livgivende vandløb, nu må der endda sprøjtes mere end hidtil, og stoffer, som beviseligt er kræftfremkaldende, bliver tilladte. Jeg må sige at det er et meget, endog meget meget kortsigtet syn på naturen og jordens værdier.
I pragtfulde naturudsendelser i fjernsynet fortælles aften efter aften om denne klodes vidunderlige skabninger, lige fra den mindste dafnie til de største blåhvaler. Der fortælles om deres fantastiske udvikling og deres fantastiske liv. Men samtidig fortæller de også, hvordan mennesket er i stand til at ødelægge dette fantastiske. Og vore politikere i Danmark holder sig ikke tilbage.
Trods eksperters udtalelser om kræftfremkaldende stoffer, biers død p.g.a. GMO dyrkning, vandudledningens uheldige konsekvenser på verdenshavene, lukker vore politikere ørene og tillader alt det usunde for mennesker og dyr. Det er ganske enkelt uacceptabelt.
Der kom ministerskift, men hvad mon det hjælper. Vi fik afsat en miljøminister, som mere tænkte på Landmændenes sag (lad falde hvad ikke kan stå, Liberal politik) og gav dem støtte og tilladelse til at forgifte os, og i stedet fik vi citat: Altinget: En ægte vestjysk bonderøv, som har talt dunder mod Miljøtyranni og grønen NGO'er. Jo det skal nok gå godt. Det er ganske enkelt forfærdetligt, det der sker. Vi må håbe på en kursændring i det danske samfund, så vi kan slippe af med de politikere, som lyver, holder ting hemmelige, og skader det danske samfund. Jo et dejligt forår er i vente.


 

 

knækket gevær22.02.2016
GENTAGELSE NØDVENDIGT
Er lige blevet gjort opmærksom på at jeg for 3 år siden sendte dette billede ud på Facebook. Det har ikke rigtigt hjulpet, så jeg sender det igen for at protestere mod krig, våbenhandel, våbenproduktion. Det knækkede gevær er logo for foreningen Aldrig mere krig - en gammel forening som i mange mange år har argumenteret imod voldelig konfliktløsning. Det ser ud til at vi skal slås mange år endnu og at politikerne i vore dag bliver mere og mere  krigsliderlige. Gad vide om de ikke ved, at russere, albanere, afghanere, irakkere, masaier, indianere og alle jordens folkeslag, også elsker deres børn og ikke vil bo i bomberegn.


 

 

i sofa18.02.2016
UD OG HJEM IGEN
I et par dage har jeg være væk fra Radio og Tv nyhederne og forskånet for at høre om verdens uligheder, vold og dumme beslutninger. Jeg har nydt livet i selskab med 3 af mine børnebørn og vi var taget til Lalandia i Rødby Havn. Det er jo en hel selvstændig blok at skrive om det, men det vil jeg nu ikke bruge tid på her. Det vigtigste var ikke stedet, men glæden ved at få lov til at være sammen med dem og  få de fantastiske oplevelser, det giver, at være sammen med disse små - uskyldige i verdens ulykker - dejlige mennesker.
Men så kom jeg tilbage til "virkeligheden" og straks lyser de mange - efter min mening - ukloge beslutninger vore politikere i det demokratiske system tager. Det virker som om de lever i en hel anden verden end os andre, en verden omgivet af ugennemsigtige vægge, så de ikke hverken kan se eller høre, hvad der sker omkring dem. Det er også ligesom om, de når de kommer i folketing, by- og regionsråd bliver kørt igennem en maskine, der vasker al deres errindring ud, så de ikke mere kan huske, hvordan det er rart at leve.
Tænk at de kan vedtage, at der må sprøjtes med giftige stoffer, som forskerne fortæller fremkalder sygdomme. Ja endog den nye folkesygdom kræft. Forskernes resultater og rapporter preller af på politikerne. Det virker på mig som om de mener, at når en gruppe mennesker har valgt dem, så får de samtidid en viden, der ligger over alle forskningsresultater, og de bliver smadder gode til alt. De tror de ved, hvad vi tænker, føler og ønsker. De ved pludselig alt om maskiner, gift, om at  føre krige, om hvem der har ret til at leve. Ja der er mange områder, hvor de udtaler sig bombesikre på, at deres egen holdning er den rigtige og det man skal gøre. Ingen nuancer.
Det er også beskæmmende, hvordan en minister kan klare at fremlægge falske oplysninger (landbrugsministeren) for Folketinget, uden at det medfører nogle represalier af nogen art. Jo alle bakker hende op og gad vide om ikke det ender med at  landbrugsreformen, som bl.andet vil medføre, at vi forbrugere af vand skal til at betale millioner til ,de i forvejen på overførelsesindkomster, landmændene for ikke at forurene vores drikkevand. Hvad er det dog for noget!! De skal da ikke have mulighed for at forurene vores drikkevand på nogen som helst måder.
Men hvor råber vi op. Hvem gider lytte. Nej det er jo vigtigere at få avisspalter, sendetid, radioaviser fyldt med oplysninger om en ligegyldig fodboldkamp. Jo se, det er vigtigt.
Et eksempel mere på bedreviden:
I dagens Information står der en artikel om en lærers dagligdag, og 9 minutters forberedelse pr. ugentlige undervisningstime. Se den lov er der også en hel del partier, som i samlet flok har stemt igennem, men igen uden midler til at følge op på beslutningerne. Formålet var at skabe verdens bedste folkeskole. Det tror jeg vi må skyde en hvid pind efter. Med de vilkår vi skaber for lærere og pædagoger i Folkeskolen, hvor det ikke er plads til forberedelse, omsorg, forældresamarbejde, kollegialt samarbejde etc. etc. mener jeg verdens bedste folkeskole ligger langt langt ud i fremtiden, hvis den overhovedet kommer. Der skal spares siges der, og det har man sagt i lige så langt tid jeg kan huske, og der er lavet reformer, ændringer, sammenlægninger igennem årene for besparelsernes skyld, men jeg tror vi har sparet den danske folkeskole ihjel. Og det i et samfund, som burde være verdens rigeste. Og det er vi måske. Jeg tror på, at pengene er der, men med den samfundsændring, der gennem de senere år er gennemstrøget i Danmark, er egoismen og enhver sin egens lykkes smed trængt så kraftigt ned i den danske muld, at ingen mere kan se, at det er bedst at løfte i flok. Lige nu er det de svageste i samfundet, der får ringere og ringere muligheder, mens de mere velbjergede svømmer i guld og sølv. Det er ikke en stor procentdel, som ejer det meste af samfundskagen. Og de vil i hvertilfælde ikke dele. Og med den siddende regerings hjælp får de nu endnu mere i form at skattelettelser og andre goder, mens mindstelønnen, overførelsesindkomster, socialhjælp, invalidepension etc skæres ned til et minimum. Et flertal af folketingets medlemmer mener det er ok at leve for 8 kr. om dagen. Det kunne jeg nu godt  tænke mig at se dem gøre.
Vi er nødt til at stå sammen og skabe bedre betingelser for danskerne - ikke bedre betingelser udfra de siddende regenters mening. (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Koncervative, til dels socialdemokratien og radikale) men udfra en solidarisk fordeling af goderne. Det må sørme kunne lade sig gøre.
Johnni Buch 18.2.2016
PS. Det var egentlig min mening at skrive en positiv blog om det dejlige i Danmark. Det må jeg prøve at  få ud næste gang.


 

spaetten04.02.2016.  
BØRN ER FANTASTISKE

Hvor er det stort og hvor er det fantastisk og hvor er livet dog fuld at glæde i en sådan situation. Og det har det været hver eneste gang, jeg har været tæt på et nyt menneskes ankomst til denne verden. Hvordan kan det ske og hvordan kan det dog udvikle sig til noget så fantastisk som et menneske.

Nej, jeg er ikke ved at blive religiøs, men jeg falder dog på maven over, det fantastiske der sker, fra det øjeblik man bliver orienteret om, at et nyt individ er på vej.

Så følger man med udviklingen i 9 måneder, ser maven vokse, ser de vordende forældre bygge rede og gøre sig parate til at modtage et nyt familiemedlem, et menneske de ikke kender, og som de nu skal til at finde ind til. Hvad synes baby er rart, hvad mener baby med den lyd, og den lyd. Hvordan stopper man gråden, og jeg er sikker på der er forskellige slags gråd, som hver især betyder noget bestemt.
Og det skal forældrene nu indbygge i deres hverdag og finde løsninger på.
Og er der søskende skal, man også her være opmærksom på reaktionerne, for selv om der er et nyt barn ankommet, skal det der var før passes og plejes. Og sovevaner skal tilpasses, nye spisevaner, nye vaner skal indpasses i de allerede eksisterende, så det hele går op i en højere enhed.

Men selv om det kan lyde besværligt, er det alle anstrengelserne værd at følge de små mennesker vokse op og se den fantastiske udvikling, der sker. Nogen gange kan man se forandringerne fra dag til dag andre gange er der uger mellem springene, men udviklingen sker. De små mennesker vokser op men har brug for al den støtte, og omsorg og kærlighed de kan få. Og de kan ikke få for meget.

Det er jo noget virkeligt forunderligt og fantastisk.

Når man ser et lille barn, kan man godt forundres over, at det ikke er alle børn i verden, som har trygge rammer at vokse op i. Man kan undres over, at man lader børn sulte, man kan undres over, at man lader dem leve i bomberegn og krig og nød. Hvad får os som menneskehed til at tillade disse overgreb, som man kan være vidne til hver dag. Hvad får os til at skabe så dårlige rammer, at børn vokser op uden skolegang, som arbejdskraft for kyniske arbejdsgivere, der ikke har nogle skrupler over at se børn lide.

FN, verdenssamfundets sammenslutning, har lavet børnekonvektionerne, men hvad er de værd, når de ikke efterleves i verdenssamfundet. Hvor er konsekvenserne over for de udnyttere, som groft udnytter de små børn. Hvordan kan vi være vidner til det, og sende vore diplomatiske repræsentanter – det være sig politikere, embedsmænd, dronninger, prinser etc. ud til lande og områder, hvor vi ved, at der finder børneudnyttelse sted. Vi må påtale det.

En at sidegevinsterne ved at vi skaber bedre forhold for børnene, kan være, at vi samtidig skaber bedre forhold for de voksne og i det hele tiden laver en bedre verden for mennesker at vokse op i.

Verden er vidunderlig, og jeg er sikker på, at der, hvis vi vil, er ressourcer nok til at alle kan få et godt liv, fri for udnyttelse. Men vi vil nok ikke. Og det viser sig, at der altid er nogen, for hvem rigdom og penge er det største, de kan opnå og det på bekostning af hvad som helst.

Men forandringen skal komme nedenfra og det er os.

Bekæmp ulighed, udnyttelse og uretfærdighed.

Lad børn vokse op i trygge rammer overalt på kloden.
JPB 04022016 


01.02.2016.
Og for tredie dag i træk var jeg igang med en demonstration. Denne gang kørte jeg til København for at deltage i "marchen" fra Nørreport Station til Kgs. Nytorv, for at demonstrere imod de asylstramninger, som folketinget har behandlet og skal vedtage. Det er jo forfærdelige umenneskelige og uværdige beslutninger, der er taget, hvor man dels kan fratage mennesker i nød deres ejendele, hvis de skønnes værdifulde og samtidig er der paragraffer, som fortæller om familiesammenføringsregler, som i værste fald kan betyde at børn og forældre holdes adskilt i op til 5 år, iberegnes sagsbehandlingstid.
demonstration600
Hvad er det dog for en holdning, der kommer frem i Danmark.
Jeg tror ikke det kan være rigtigt, og derfor gik jeg marchen idag sammen med 3 - 5000 andre for at vise verden, at det er ikke alle danskere der sympatiserer med regeringens og deres uhæderlige støttepartier går ind for. Og beskæmmende er det at se mit gamle parti Socialdemokratiet, som i mere end 100 år har kæmpet for lige vilkår og for de svages ret, gå sådan i opløsning og stemme for de uretfærdigheder. Hvad er der lige sket her?
Det er svært at se en opposition - ført an af socialdemokratiet, som vil bringe den danske skude på ret køl igen. Jeg er urolig for fremtiden.
Det var dejligt at se, at der trods alt var så mange mennesker der under mottoet. Ikke med mine ord, og velkommen flygtninger, gik gennem byen og var enige om, at alle mennesker er lige. Et banner sagde " det eneste man adskiller i farver er vasketøj" og det er netop det. Under huden er vi alle fuldstændig ens, og jeg kan slet ikke dele den opfattelser af, at fordi man har en anden kulør er man ikke god nok. Jeg vl opfordre til at man bekæmper racisme, og citat Bendt Jespersen:, Stege Bekæmp fremmedhad og ulighed.
Jeg synes det er utroligt at opleve det had, der er i det danske samfund idag og opleve den retorik, der bruges om medmennesker.
JPB

 


31.1.20216.
Og HÅRBØLLE VAR MED.
BAAL2BAAL2a

 

Som protest mod lovforslaget om byggeri ved vore kyster, blev der idag landet over tændt bål ved vore strande. Og Hårbølle var med. Det blev tændt bål ved stranden forenden af  Brøndegårdsvej i Askeby.
Og endnu en protest fra bunden, hvor folk er trætte af, at politikerne, som vi godt nok selv har valgt ind, fører en politik som er stik imod hvad der ønskes fra Hr. og Fru Danmark. Når først politikerene er kommet på borgen er det ligesom om de bliver døve og ikke lytter til, hvad der rører  sig i befolkningen.
Derfor må der råbes op og protesteres mod  de tåbelige lovsforslag, som kommer frem på tinget.
Det er jo utroligt, at mange partier, også af de største, som burde have fingeren i jorden og nok bagland til at vide, hvad der rører sig i vælgerkredsene stemmer med på disse åbentlyse tåbeligheder som at tillade byggeri ved kyster, ophæve randzoneloven, som beskytter vore vandløb, tillader spredning af kræftfremkaldende stoffer via f.eks. Round Up, tillader multinationale selskaber ikke at betale skat, laver en skolelov, selv om brugerne var utilfredse, og sådan kunne jeg blive ved med at nævne områder, hvor politikerne svigter.
Man skulle tro de kom fra en anden planet, og ikke kendte til samfundsforhold. Selv om vi godt ved, at det er personer, der har betrådt de samme stier som alle os andre og kender til det. Men Christiansborg renser nok deres hjerner inden de kommer i folketingssalen.
Og spindoktorerne er dygtige til at fylde forkerte oplysninger ind i hovedet på de siddende politikere i det høje ting.
Ja demokratiet er en vanskelig sag og en sag skal ses fra mange sider, men nogle af de afgørelser der træffes er så åbentlyst forkerte, at det burde de kunne se og stemme ordentligt for.
Jeg ved ikke om det nogen sinde bliver bedre. Lige nu er det meget svært at se, hvem man kan stole på i folketinget. Enhedslisten og til dels Alternativet er de eneste, som jeg kan gå ind for. De øvrige partier til højre for dem - også socialdemokratiet svigter os.
JPB
BAAL3


31.1.2016
I går indrykkede Flemming Østergaard en annonce om de nye kampfly i Information. Annoncen gentages onsdag, og så ser han om der er nok tilkendegivelser, vel i form af økonomiske bidrag, så annoncen også kan indrykkes i andre Medier.
Annoncen kan du se under teksten.
Annoncen omhandler det omdiskuterede forslag til nye jagerfly til det danske luftvvåben og de koster en hel masse penge. Efter min mening en helt tåbelig investering i dræbermaskiner, som vi slet ikke har brug for. Jeg synes at det nu efter flere millioner år med udvikling af de mest effektive udryddelsesvåben må være på tide, at menneskeheden begynder at tænke om og finde nye måder at løse konflikter på. Mange kalder mig naiv og urealistisk, så lad mig være det, men jeg tror at mange af de konflikter vi har herpå denne klode er skabt for at våbenindustrien, våbenlobbyen, kan fortsætte med at generere formuer af så
store dimensioner, at det ikke er til at fatte for almindelige mennesker som mig og mange andre. Og hvis penge er det de bruger - vore. Og når det er vore penge de bruger, må vi vel også have indflydelse på, hvordan de bruges. Vi har jo selv valgt politikerene siges der, men de har behov for hele tiden at høre hvad vi mener som mennesker. Så med en investering af de dimensioner, må vi kræve en folkeafstemning.
De mange penge kunne gøre underværker ved sult og nød og oplysning og skoler og kriminalitet, for ingen mennesker på denne  - endnu - grønne jord behøver at lide. Der er ressourcer nok til alle, vi skal bare lære at dele det er er. Vore fly er med til at skabe de flygtningestrømme, som mange nu beklager sig over. Men hvem vil ikke flygte når forskellige forfærdelige dræberbomber, brandbomber, m.v. kastes ned i hovedet på os af disse effektive dræbermaskiner.
Men er der da sket det, at de ellers så fredelige danskere er blevet krigsliderlige og synes, det er ok at slå ihjel. At vi kan sætte os over andre mennesker og bestemme. På den måde synes jeg ikke vi er et hak bedre end dem der øver vold den anden vej.
Jeg er måske naiv, men jeg tror på at vi sammen kan vende skude. Menneskene ønsker ikke at leve i død og ødelæggelse. Kun kyniske mennesker kan synes, vi har brug for disse dræbermaskiner.
JPB

 red dots picture300

til venstre for maskinen står der
Rigtig mange danskere, f...ormentlig langt de  fleste mener at pengene hellere skal bruges til
velfærd og fattigdomsbekæmpelse og evt. skattelettelse i stedet for til krigsmateriel,
og at Danmark hellere skal bruge  kræfter på fredsarbejde i stedet for at
medvirke i tvivlsomme krige. Men et politisk flertal har besluttet det modsatte og
behændigt undgået offentlig debat, som bør være en selvfølge i et demokrati, når
så store principielle, etiske og økonomiske beslutninger skal træffes. Og pressen har hidtil
heller ikke ønsket eller formået at åbne for denne debat. Fx. var emnet helt fraværende i det
seneste folketingsvalg. Derfor denne annonce, som er indrykket af mig helt privat med ønsket
om at skabe den vigtige folkelige debat. Hvis du gerne vil støtte denne kampagne, glæder jeg mig til
at høre fra dig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Flemming Østergaard
Til højre for maskinen står der
Vidste du at:
80% af alle våben fremstilles i USA og Europa.
De 100 største producenter leverer våben for
2.800.000.000.000 kr./år.
Natos militære styrke = 16 x den russiske
På højre vinge
Den kan smadre og ødelægge
Den kan dræbe og lemlæste
Den kan skabe død, nød og elendighed
På venstre vinge
Danmark skal ikke bruge skattepenge til bomber
Kære dansker, - protestér, det kan nås endnu!
Tal med naboen, som sikkert er enig
kampfly3